AlNiCo-magneter er metalliske legeringer, der primært består af aluminium (8–12%), nikkel (15–26%), kobolt (5–24%), jern (balance) og sporstoffer som kobber og titanium. Disse legeringer fremstilles ved hjælp af to metoder:
NdFeB-magneter er sjældne jordartsforbindelser baseret på den tetragonale Nd₂Fe₁₄B-krystalstruktur. De indeholder neodym (25–35%), jern (60–70%), og bor (1–2%), med valgfrie substitutioner (f.eks. dysprosium for koercitivitetsforstærkning). Produktion involverer:
NdFeB-magneter dominerer i magnetisk styrke, med maksimale energiprodukter (BHmax) fra 220–430 kJ/m²³ (30–55 MGOe), sammenlignet med AlNiCo’s 5–52 kJ/m²³ (0.6–6,5 MGOe). NdFeB’s remanens (Br) når 1.1–1,5 T, mens AlNiCo’s Br er 0.8–1,3 T, hvilket gør NdFeB ideel til kompakte applikationer med højt drejningsmoment, såsom elbilmotorer.
NdFeB-magneter udviser høj intrinsisk koercivitet (Hcj = 800–3000 kA/m), hvilket muliggør modstand mod afmagnetisering. AlNiCo’s Hcj er signifikant lavere (40–120 kA/m), der kræver omhyggelig håndtering for at undgå magnetfeltvending. AlNiCo’Den lave koercitivitet muliggør nem magnetisering/demagnetisering af justerbare sensorer.
AlNiCo udmærker sig ved termisk stabilitet med en reversibel temperaturremanenskoefficient (αBr) på -0,02%/°C, sammenlignet med NdFeB’s -0,12%/°C. Det betyder AlNiCo’s magnetiske output forringes lineært med temperaturen, hvorimod NdFeB lider eksponentielle tab over 100°C.
AlNiCo’s Curie-temperatur (Tc = 850°C) og operationel rækkevidde (-250°C til 550°C) langt overstiger NdFeB’s Tc (310–380°C) og 80–200°C-grænse. For eksempel opretholder AlNiCo LNGT32 ydeevne ved 550°C, mens NdFeB N42SH fejler ovenfor 150°C. Dette gør AlNiCo afgørende for rumfartssensorer og industrielle ovne.
NdFeB’s jernindhold (60–70%) gør det tilbøjeligt til oxidation, hvilket nødvendiggør beskyttende belægninger (f.eks. epoxy, Ni-Cu-Ni). Selv med belægninger nedbrydes NdFeB i fugtige eller saltholdige miljøer, hvilket begrænser dets anvendelse i marine applikationer. AlNiCo, som er korrosionsbestandigt, kræver ingen overfladebehandling, hvilket gør det velegnet til udendørs sensorer og kemisk procesudstyr.
Ubelagte NdFeB-magneter kan miste 5–10 % af deres magnetiske styrke årligt under barske forhold, hvorimod AlNiCo bevarer ydeevnen på ubestemt tid. For eksempel har AlNiCo-magneter i militære kompasser fungeret pålideligt i årtier uden vedligeholdelse.
Prisen på NdFeB-magneter 50–300/kg på grund af kobolt’s knaphed. Imidlertid, NdFeB’s overlegne styrke reducerer ofte materialeforbruget, hvilket opvejer højere enhedsomkostninger.
NdFeB-produktion er afhængig af neodym og dysprosium, hvis udvinding giver anledning til miljømæssige og etiske bekymringer (f.eks. radioaktivt affald i Kina’s Bayan Obo-miner). AlNiCo’Koboltindkøb står også over for granskning på grund af børnearbejde i afrikanske miner, men den lavere efterspørgsel mindsker virkningen.
NdFeB-genbrug er udfordrende, men voksende, hvor virksomheder som Hitachi Metals genvinder 70 % af sjældne jordarter fra skrot. AlNiCo’s metalliske sammensætning forenkler genbrug, selvom mængderne er mindre.
AlNiCo- og NdFeB-magneter spiller komplementære roller inden for teknologi. NdFeB’s uovertrufne styrke og omkostningseffektivitet gør den uundværlig til højtydende applikationer, mens AlNiCo’s termiske stabilitet og holdbarhed retfærdiggør dens anvendelse i ekstreme miljøer. Da industrier kræver både kraft og pålidelighed, kan fremskridt inden for hybridmagneter (f.eks. NdFeB-kerner med AlNiCo-skaller) muligvis bygge bro over kløften, men for nu er hvert materiale uerstatteligt i sin niche.